Skip to main content

Bosch samler alle danske divisioner i nyt hovedkontor i Ballerup

Illustrationsfoto fra BallerupJournalen
Udgivet:
5. august 2026
-
08:04

Cirka 400 medarbejdere flytter ind i nyt 11.000 kvadratmeter stort domicil på Telegrafvej, hvor Bosch har haft base siden 1970.

Bosch åbnede i dag officielt dørene til sit nye hovedkontor på Telegrafvej i Ballerup.

Med åbningen samles alle virksomhedens danske selskaber og forretningsområder for første gang under ét tag på adressen, hvor Bosch har haft base siden 1970.

Omkring 400 medarbejdere fra Robert Bosch A/S, Bosch Rexroth A/S og BSH Hvidevarer A/S får nu deres daglige gang i det nye domicil, der er på cirka 11.000 kvadratmeter.

Bygningen er samlet omkring et stort atrium, der forbinder de tre etager, og rummer blandt andet fleksible arbejdsområder, mødefaciliteter, showrooms og undervisningsfaciliteter.

“Det nye hovedkontor er et udtryk for vores ambition om løbende at udvikle den måde, vi arbejder og samarbejder på i Bosch. Ved at samle vores divisioner styrker vi samarbejdet på tværs af organisationen – til gavn for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartner,” siger Thore H. Pedersen, administrerende direktør for Robert Bosch A/S.

Bosch har været til stede i Danmark i mere end 100 år og lagde grundstenen til det nye hovedkontor i 2024.

Del artiklen:
BallerupJournalen

Om BallerupJournalen

BallerupJournalen er et lokalt nyhedsmedie med fokus på Ballerup og omegn. Find artikler om kultur, sport, Alarm 112, erhverv og meget mere.

Copyright © 2026 BallerupJournalen. Alle rettigheder opretholdes.