Skip to main content

Ny millionær gemmer sig ved Ballerup Station – tjek din Lotto-kupon

Illustrationsfoto fra BallerupJournalen
Udgivet:
4. august 2026
-
09:08

En Lotto-kupon købt i 7-Eleven ved Ballerup Station har vundet en million kroner, men vinderen har endnu ikke meldt sig hos Danske Spil.

Har du en Lotto-kupon fra weekenden liggende på køleskabet, så bør du få den tjekket en ekstra gang. Danske Spil mangler nemlig at høre fra en heldig vinder fra Ballerup.

Den vindende kupon er købt hos 7-Eleven ved Ballerup Station. Det er en kupon med 10 rækker og Joker, og selv om der ikke er nogen gevinst på selve Lotto-rækkerne, har kuponen alligevel vundet en million kroner i ekstratrækningen Millionærchancen.

Måske ved vinderen det ikke engang endnu, for Danske Spil har fortsat ikke hørt fra den heldige ballerupborger.

En tilsvarende million er blevet vundet på en kupon købt hos Circle K i Allerød.

“Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Til lørdag er der 12 millioner kroner i Lotto-puljen.

Del artiklen:
BallerupJournalen

Om BallerupJournalen

BallerupJournalen er et lokalt nyhedsmedie med fokus på Ballerup og omegn. Find artikler om kultur, sport, Alarm 112, erhverv og meget mere.

Copyright © 2026 BallerupJournalen. Alle rettigheder opretholdes.