En hverdag med skizofreni eller psykose kan godt hænge sammen, men det kræver støtte, struktur og tålmodighed. Det vigtigste skridt er altid at have kontakt til fagfolk, som kan vurdere din situation og lægge en plan, der passer til dig.

Denne artikel giver generelle råd om hverdagen for dig, der lider af skizofreni og psykose – eller en af delene. Den kan dog ikke erstatte en læge eller anden behandler, og den kan ikke bruges til at stille en diagnose på dig selv eller andre.

Start altid med professionel hjælp

Hvis du eller en pårørende oplever forandringer som stemmer, mistænksomhed, forvirrede tanker eller tilbagetrækning, skal du kontakte din egen læge. Symptomerne kan have mange forskellige årsager, og kun en fagperson kan vurdere, hvad der foregår. Prøv ikke at finde svaret på egen hånd via internettet eller tests.

Ved akut forværring, eller hvis der er risiko for, at nogen kommer til skade, skal du ringe til lægevagten eller alarmcentralen. Det er aldrig forkert at søge hjælp for tidligt. Når du er i et behandlingsforløb, er det en god idé at aftale med din behandler, hvem du kontakter, når noget ændrer sig.

Struktur giver ro i hverdagen

Mange oplever, at faste rammer gør dagen lettere at overskue. Det kan være faste tider for at stå op, spise og gå i seng. En enkel ugeplan på køleskabet eller i telefonen kan hjælpe med at huske aftaler, medicin og små opgaver, så hverdagen ikke føles uoverskuelig.

Søvn, regelmæssige måltider og lidt bevægelse har betydning for, hvordan man har det. En gåtur i nærområdet eller en fast rutine om morgenen kan skabe stabilitet. Tal med din behandler om, hvad der er realistisk for dig, og byg langsomt op i stedet for at lave mange ændringer på én gang.

Det kan også hjælpe at lære sine egne advarselstegn at kende sammen med sin behandler. Det kan være dårligere søvn, øget uro eller lyst til at isolere sig. Skriv tegnene ned i en kriseplan, så du og dine nærmeste ved, hvad I skal gøre, hvis de dukker op.

Netværk og støtte omkring dig

Familie og venner kan være en stor støtte, hvis de ved, hvordan de kan hjælpe. Det kan være en god idé at invitere en pårørende med til en samtale hos behandleren. Så får alle den samme viden, og det bliver lettere at tale åbent om både gode og svære perioder.

Kommunen kan ofte tilbyde forskellige former for støtte, for eksempel hjælp i hjemmet, samværstilbud eller vejledning om arbejde og uddannelse. Det er en god idé at kontakte kommunen og spørge, hvilke muligheder der findes i Ballerup. Din behandler kan også hjælpe med at finde ud af, hvad der passer til dig.

Patientforeninger og pårørendeforeninger tilbyder ofte rådgivning, samtalegrupper og viden om livet med psykisk sygdom. Her kan man møde andre i samme situation og dele erfaringer. Husk dog, at andres oplevelser ikke kan erstatte en faglig vurdering, og at ændringer i behandlingen altid skal aftales med en læge.