Skip to main content

To mænd fængslet efter skud mod hus i Ballerup

Illustrationsfoto fra BallerupJournalen
Udgivet:
16. juli 2026
-
09:01

Ruder blev knust ved skudepisode lørdag morgen – begge mænd nægter sig skyldige.

To mænd på 21 og 19 år er blevet varetægtsfængslet i sagen om en skudepisode mod et hus i Ballerup lørdag morgen. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ved episoden blev flere ruder knust, men ingen personer kom til skade.

De to mænd blev anholdt og efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Her blev den 21-årige varetægtsfængslet i fire uger under henvisning til risiko for gentagelse og påvirkning af efterforskningen.

Den 19-årige blev fængslet i to uger under henvisning til risiko for påvirkning af efterforskningen.

Begge mænd nægter sig skyldige og tog forbehold for at kære kendelsen.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Del artiklen:
BallerupJournalen

Om BallerupJournalen

BallerupJournalen er et lokalt nyhedsmedie med fokus på Ballerup og omegn. Find artikler om kultur, sport, Alarm 112, erhverv og meget mere.

Copyright © 2026 BallerupJournalen. Alle rettigheder opretholdes.